Jeg har boet i Danmark i mere end halvdelen af min liv. Faktisk siden 1981, hvor jeg kom til landet fra Ghana i Vestafrika. Jeg er uddannet landmand med praktisk erfaring fra landbrugsejendomme i Havnstrup i Jylland, Assens på Fyn og Kalundborg på Sjælland. Den teoretiske landmandsuddannelse samt teknikuddannelse tog jeg i Odense. I dag er jeg ansat i Vejdirektoratet i København, hvor jeg arbejder med statistik over trafikulykker.
Jeg er gift med Nina og har tre børn. Vores søn, Kofi, på 32 år, og vore to døtre, Nadu og Signe, på 21 og 16 år. Jeg har været aktivt medlem af Det Radikale Venstre siden 2004, hvor jeg har haft tillidsposter som medlem af Hovedstads forretningsudvalg (2005) og medlem af Landshovedbestyrelsen (2006). Pt. er jeg medlem af Hovedstadsbestyrelsen. Jeg har også været valgtilforordnet og er aktiv som en af Det Radikale Venstres valgtyreformand på Østerbro.
Mit politiske engagement og min indsigt kommer fra min tid som formand for skolebestyrelsen på Kildevældsskolen, medlem af Skole og Samfund-bestyrelsen i København samt medlem af Lokaludvalg på Østerbro, hvor jeg er formand for fagudvalget for børn og unge.
Når jeg stiller op som radikal kandidat til Københavns Borgerrepræsentations (BR) i 2017, skyldes det primært min interesse for børn og unge i København. Ikke mindst deres uddannelsesforhold.
Jeg mener København, og dermed Danmark, har en god og velfungerende folkeskole. Jeg mener at folkeskolen er et bærende element i dannelse og uddannelse af børn og unge i et dynamisk samfund som vores. Skoleidrætten er en af de ting, vi skal koncentrere os mere om i skolen. Jeg vil arbejde for mere fysisk bevægelse og idræt i folkeskolen. Det er her, vi skal skabe en aktiv generation af unge mennesker. Unge, der gennem idrætten kommer ind i foreningslivet. Det vil give store positive konsekvenser for det danske samfund.
Der må og skal også være praktikpladser til alle unge. Behovet for faglærte er stigende. Tilmelding til erhvervsuddannelserne er imidlertid faldende, og det skyldes bl.a. manglende praktikpladser. Københavns Kommune har afsat mange millioner kroner til at forbedre forholdene for de unge på uddannelsesinstitutioner. Men vi skal også huske unge uden ungdomsuddannelse. De skal sikres lærepladser. Dette kræver en fælles indsats fra kommunen, virksomheder og de unge selv.
Min tredje mærkesag: bedre trafiksikkerhed for børn. Som trafikstatistikker ved jeg, hvor udsatte ikke mindst børn er i trafikken. Det vil jeg sætte ind overfor. Alle børn skal kunne cykle til skolen ad sikre cykelstier og veje. Og skolerne skal have særlige holdepladser til de forældre, der vælger at køre deres børn i til skole i bil. Børn skal kunne sættes ved deres skole i ro og mag – og i sikkerhed.
Endelig, skal vi også gøre trafikken sikker for ældre medborgere. De er bløde trafikanter. Det har jeg lidt forstand på. Jeg er statistikker på Vejdirektoratet, hvor jeg særligt arbejder med statistiker over trafikulykker. Ikke kun med det, skal vores ældre ikke gemmes væk. Ikke glemmes. Vi skal skabe økonomiske incitamenter, der giver bedre muligheder for at man kan passe en aldrende forældre selv. I stedet for at vi placerer dem på plejehjem. Ældre skal også have bedre muligheder for at kunne støtte hinanden. For eksempel gennem telefonkæder og andre tiltag, der skal komme ensomhed til livs. Ældre medborgere har et langt livs erfaring og kan eksempelvis inddrages mere aktivt i børnepasning. Det vil være til gavn for både de ældre og børnene.
Kontakt